Da landsbyen Vivild fik tilbudt brugsretten over en nyanlagt sø, der er anlagt som overløbsbassin af forsyningsselskabet AquaDjurs, krævede det ikke meget betænkningstid at sige ja tak. Her var potentialet for at skabe et nyt naturområde til glæde for landsbyens beboere. Det blev også besluttet, at det ikke bare skulle have rekreative kvaliteter, men også være til glæde og gavn fra naturen.
Vivild skulle være Vild Med Vilje.
Vivild borgerforening tog kontakt til Vild Med Vilje, og sammen blev der udformet en projektansøgning til Nordea-fonden om midler til etablering af arealet, borgerinddragelse og oplysningsaktivitet.
Projektet fik tilsagn om støtte i foråret 2024, og kort derefter kom der gang i aktiviteterne. Hele foråret og sommeren er der blevet knoklet for at etablere stier, landskabselementer og biodiversitetsfremmende tiltag. Og mandag d. 12/8 blev søen officielt indviet.
Her kan du se en video fra indvielsen: