Previous slide
Next slide

VARO og den vilde natur

Umiddelbart kan der synes langt fra udvikling og produktion af højteknologiske industrimaskiner til Danmarks vilde natur.

Hos maskinproducenten VARO i Hornslet ved Aarhus har et partnerskab med Vild Med Vilje imidlertid givet en større mangfoldighed af planter og dyr på virksomhedens arealer. Det er til glæde for både naturen og VARO’s medarbejdere.

Virksomheden VARO er blev skabt af smeden Ingvar Olesen i 1935, og har i dag cirka 100 medarbejdere. Virksomheden udvikler og fremstiller special- og standardmaskiner som eksempelvis pakkesystemer til en række industrier – især inden for områder som medico, kemi, metal, plast og fødevarer.

Direktør med interesse for naturen

 VARO’s administrerende direktør Niels Jensen hørte første gang om Vild Med Vilje i forbindelse med en event på Aalborg Universitet, hvor både han og Vild Med Viljes formand, Philip Hahn-Petersen, deltog.  

”Jeg er kommet i naturen i hele mit liv, blandt andet som jæger, og jeg havde lagt mærke til, at der var en nedgang i mange insekter og mindre dyr. På eventen opdagede jeg, at jeg ikke var den eneste der gik med tanker om, hvordan man selv kan gøre noget aktivt for at fremme den vilde natur,” fortæller Niels Jensen.

Snakken på eventen udviklede sig siden til et partnerskab med Vild Med Vilje, hvor VARO er den første partner fra industrisektoren.

VARO’s høje græs giver øget mangfoldighed

I forbindelse med VARO’s produktionsbygning i Hornslet har virksomheden cirka 2.000 kvadratmeter græsarealer. Disse arealer sørgede VARO for at ”pleje” ved at slå græsset en gang om ugen – uden at tænke nærmere over, at det faktisk ikke skabte et særligt godt grundlag for vild natur.

I samarbejde med Vild Med Vilje valgte VARO derfor at ændre frekvensen for græsslåning, så der nu kun bliver slået græs på arealerne én til to gange om året – og det høje græs har skabt grobund for en større mangfoldighed i naturen omkring produktionsbygningen.

VARO og den vilde natur

”Det var ikke alle vores medarbejdere, der helt forstod, hvorfor græsarealerne nu skulle se sådan ud,” siger Niels Jensen.

”Men da naturen begyndte at kvittere med flere sommerfugle, fugle og en hare med harekillinger, kunne de fleste medarbejdere godt se betydningen af at gøre noget for den vilde natur med så enkle midler.”

Den årlige slåning

Den årlige slåning af det grønne på en del af “Vild Med Vilje”-arealerne blev foretaget den 25 august 2020. Det afskårne blev opsamlet og lagt i en stor bunke under træerne, som vinterskjul for insekter og andet godt! Den anden halvdel af arealerne har 25% ikke været slået i mange år og 25% slået sidste år, hvilket er en af måderne at sikrer en varieret bevoksning.

Map loading, please wait ...

Kontakt

Niels Jensen
adm. dir. Varo Specialmaskiner A/S
Sletten 8, 10 og 12, 8543 Hornslet
Tlf. 21 72 59 89 79
NJ@varo.dk