Beboerne skal også kunne se ideen i det "skæve"

I boligforeningen ØsterBO er engagementet for den grønne dagsorden bredt forankret både blandt beboerne, i driftsafdelingen og i administrationen.

ØsterBO er en almen boligorganisation beliggende i Vejle, der udlejer boliger beliggende centralt i bykernen og/eller tæt ved skov & fjord. Og de naturskønne omgivelser i nærområdet afspejler beboernes og driftspersonales fælles ønske om at give plads til mere natur på boligorganisationens arealer. 

ØsterBO har en række medarbejdere i Park og Anlæg, kaldet ‚de grønne‛, der går op i biodiversitet. De eksperimenterer med jord og planter, og påvirker den grønne dagsorden, så beboerne også kan se ideen i det ”skæve”. For i sidste ende er det beboerne, der bestemmer, hvilke planter og blomster der skal være i deres boligafdeling.

„‚De grønne‛ ønsker sparring og hjælp, når de har spørgsmål. Ligeledes er der også beboere, som går rigtig meget op i den grønne verden. Og derfor er ØsterBO blevet partner i Vild Med Vilje.‟, fortæller Stine Bjerregård, marketingkoordinator i ØsterBO.

Foruden de grønne driftsmedarbejdere, har ØsterBO en gruppe af frivillige klimaambassadører, der gør en indsats for biodiversiteten. Det gælder både på de grønne fælles områder i afdelingerne, men også hvad man kan gøre på de små altaner og terrasser. Og fra ØsterBOs side ønsker man at kunne understøtte deres engagement og konkrete indsats, bla. gennem et partnerskab i Vild Med Vilje.

Kontakt
Linda Tranberg / Stine Bjerregård
slb@osterbo.dk
Treschowsgade 4, 7100 Vejle
www.osterbo.dk

Map loading, please wait ...