Mere morgensol og insektliv

Green Lighthouse 20. juli, smuk morgenlys og en stærk sød duft. Duften kommer fra en liguster, der drysser en masse små hvide blomster ned i græsset og bybierne har travlt med at samle nektar.

I græsset lyser en mariehøne op.

En humlebi ligger forpjusket og gennemblødt i græsset, mon den kommer sig igen?

Jeg burde ikke blande mig i naturen, men har en svaghed for disse brumbasser og bærer den frem i solen. Her kan jeg se hvordan der langsomt kommer liv i den, den vender og drejer sig i den varme sol og begynder at gnubbe sig grundigt med fødderne. Efter noget tid tager den sine første fortumlede flyve forsøg. Fra et græsstrå til det næste, så længere afstande mellem hvidkløver blomster. Måske mangler den næring. I nærheden er nogen buske med gule blomster hvor andre humlebier samler nektar.  Jeg sætter den på en af de gule blomster og den stikker snablen ind og gemmer sig derefter under blomsterstanden, måske for at samle kræfter.

På disse gule buskpotentil finder jeg noget andet sjovt. Mariehøner i forskellige stadier.

Livets små mirakler 🙂 Insekterne er tydeligvis ligeså glad for solen, som vi er.

1 kommentar til “Mere morgensol og insektliv”

  1. Hvad hedder den labre mariehøne ?

    ps I har inspireret mig til at tælle ukrudt/ planter i en forsømt og lidt kedelig parcelhushave i Nyker ( vi flyttede hertil efter 58 år i en vild bornholmsk sprækkedal ).. jeg ..er nu oppe på 65 arter—og er ikke sikker i græsserne

    vh Bodil Stoltze

Skriv en kommentar