- Kend din...
Mursejler
- Klippefuglen som har fundet sig til rette i byen
Sidst på foråret begynder de første mursejlere at komme til landet, og for nogle er deres skrig lig med lyden af sommer. Mursejler (Apus apus) er tilpasset et liv i luften, hvor den både spiser, sover og parrer sig. Det er kun når de yngler, at de har fast grund under kløerne. Som en tilpasning til livet i luften, er deres ben korte og kraftige, og så de nemt kan gribe fast i klippesprækker, hvor mursejlerne bygger deres rede i naturen. Klipper er dog ikke lige det, vi har mest af i Danmark. Til gengæld har vi masser af bygninger, og de små sprækker og hulrum i murværk eller ved taget, har mursejleren fundet ud af at udnytte som redepladser.
Mursejleren kan kendes på dens lange, spidse vinger, en ensfarvet, mørkebrun fjerdragt og hvid strube. Størrelsen på kroppen er ca. 16 cm og vingefanget er ca. 42-48 cm. Mursejler kan være svær at skelne fra by- og landsvale, men de lange spidse vinger og den nærmest ensfarvede krop er gode kendetegn. Desuden ses mursejler altid i luften, og mest over byerne, hvor svalerne er mere almindelige i landlige omgivelser.
Mursejleren er en trækfugl, og de kommer typisk til Danmark omkring midt maj. I slutningen af august flyver de sydpå til deres overvintringskvarterer i Afrika syd for ækvator. Under trækket kan de flyve mange hundrede kilometer om dagen, og selv om natten er de på vingerne, hvor de flyver i stor højde, mens de sover. Dog er det kun den ene halvdel af hjernen som hviler, mens den anden halvdel er vågen, så de kan holde sig svævende.
Fanger omkring 10.000 insekter om dagen
Alt føde fanges og indtages i luften, og det er fluer, myg, flyvemyrer, møl, svævende edderkopper og andre små insekter, som står på menuen. Mursejlerne flyver gerne langt efter sværme af insekter, hvor de kan ses flyve rundt i flok. Når man konstant er på vingerne, kræver det meget energi, og derfor spiser mursejleren tusindvis af insekter hver dag. Når de har unger, som ogås skal fodres, kan mursejleren fange omkring 10.000 insekter om dagen.
Insektvenlige haver og redekasser er en stor hjælp for mursejleren
Igennem tiden er vi blevet bedre til at bygge og tætne sprækker i vores bygninger, og det giver god mening. På den måde får vi nemlig bedre isolerede huse, og dermed sparer vi på energien. Men det gør det på samme tid sværere for mursejleren at finde sprækker hvor de kan bygge rede. Derfor er det en stor hjælp at sætte specielle redekasser op, som mursejlerne kan yngle i. Redekasserne skal placeres i mindst 5 meters højde og gerne på husets facade eller lige under tagudhænget. Fordi mursejleren gerne kommer tilbage til samme rede hele af livet, er det en god ide at vælge redekasser i slidstærke materialer. Har du også en insektvenlig have, er du med til at gøre livet lidt nemmere for den fascinerende fugl.
Læs også: Lundbeck satte mursejler-kasser op for at skabe nye ynglemuligheder på deres areal i Valby

Kend flere arter:
*Artsportrættet er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden