Gammaugle

Gammaugle

- den dagaktive natsommerfugl

Gammauglen (Autographa gamma) er en af de mest almindelige natsommerfugle, vi har i Danmark. Til trods for at det er en natsommerfugl, så er den også aktiv om dagen, hvor den kan ses flyve fra blomst til blomst og søge nektar. Et godt kendetegn for gammauglen er det hvide tegn på vingen, som minder meget om det græske bogstav gamma. Vingefanget er typisk mellem 3-4 cm, og både krop og vinger veksler i grå nuancer med brune og sorte aftegninger. De bedste muligheder for at opleve den er fra maj til november.

Gammauglen hører til ugle-familien, som er en stor familie af natsommerfugle med omkring 375 kendte arter i Danmark (ikke at forveksle med de fjerbeklædte ugler med næb og klør). Fælles for uglerne er, at de har et primitivt “øre” på forkroppen, som kan opfange de højfrekvente skrig fra flagermus, og det giver natsværmerne en chance for at flygte, og undgå at blive ædt.

Grønne larver har en varieret kost

Gammaugles larver er ca. 4 cm lange, og de kommer til verden i løbet af juni. De er lysegrønne med lyse striber langs kroppen, og de lever af forskellige planter og urter, som for eksempel kløver, snerre, stor nælde, vejbred, tvetand, rejnfan og gråbynke. Larven forpupper sig i et sammenfoldet blad på værtsplanten, og godt to uger senere kommer den voksne gammaugle ud.

Larver og voksne gammaugler er vigtig føde for både insektspisende fugle og flagermus, og de voksne gammaugler hjælper desuden med bestøvning af blomsterplanter.

Plads til gammauglen er plads til biodiversitet

Når det kommer til økosystemer og biodiversitet, så er variation et af nøgleordene. Skaber du plads til en variation af hjemmehørende planter og urter, så vil du med stor sandsynlighed også skabe plads til gammauglen. Og når du har skabt levested til gammauglen, så kan det også tiltrække en række af insektspisende fugle og endda flagermus. Hvis du også laver fysisk variation i området fx grenbunker, sten, vand og forskellige jordtyper, så er du godt på vej til at skabe et økosystem, som kan blive levested for en masse spændende arter.

Gammauglen (Autographa gamma) er en af de mest almindelige natsommerfugle, vi har i Danmark. Til trods for at det er en natsommerfugl, så er den også aktiv om dagen, hvor den kan ses flyve fra blomst til blomst og søge nektar. Et godt kendetegn for gammauglen er det hvide tegn på vingen, som minder meget om det græske bogstav gamma. Vingefanget er typisk mellem 3-4 cm, og både krop og vinger veksler i grå nuancer med brune og sorte aftegninger. De bedste muligheder for at opleve den er fra maj til november.

Gammauglen hører til ugle-familien, som er en stor familie af natsommerfugle med omkring 375 kendte arter i Danmark (ikke at forveksle med de fjerbeklædte ugler med næb og klør). Fælles for uglerne er, at de har et primitivt “øre” på forkroppen, som kan opfange de højfrekvente skrig fra flagermus, og det giver natsværmerne en chance for at flygte, og undgå at blive ædt.

Grønne larver har en varieret kost

Gammaugles larver er ca. 4 cm lange, og de kommer til verden i løbet af juni. De er lysegrønne med lyse striber langs kroppen, og de lever af forskellige planter og urter, som for eksempel kløver, snerre, stor nælde, vejbred, tvetand, rejnfan og gråbynke. Larven forpupper sig i et sammenfoldet blad på værtsplanten, og godt to uger senere kommer den voksne gammaugle ud.

Larver og voksne gammaugler er vigtig føde for både insektspisende fugle og flagermus, og de voksne gammaugler hjælper desuden med bestøvning af blomsterplanter.

Plads til gammauglen er plads til biodiversitet

Når det kommer til økosystemer og biodiversitet, så er variation et af nøgleordene. Skaber du plads til en variation af hjemmehørende planter og urter, så vil du med stor sandsynlighed også skabe plads til gammauglen. Og når du har skabt levested til gammauglen, så kan det også tiltrække en række af insektspisende fugle og endda flagermus. Hvis du også laver fysisk variation i området fx grenbunker, sten, vand og forskellige jordtyper, så er du godt på vej til at skabe et økosystem, som kan blive levested for en masse spændende arter.