Brunflagermus

Brunflagermus

- Danmarks største flagermus med

Brunflagermusen (Nyctalus noctula) er en af de største og mest almindelige arter af flagermus, vi har i Danmark. Kroppen er 7-8 cm og vingefanget omkring 35 cm, dens øre er afrundede og snuden kort og kroppen dækket af rødbrun pels, som er lysere på undersiden. Vingerne er lange og smalle, og de flyver typisk i omkring 50-100 meters højde, hvor de jager flyvende insekter. Som alle andre flagermus bruger de ekkolokalisering til at fange deres byttedyr. Flagermusene udsender en række høje skrig, og når lydbølgerne rammer fx et insekt, så kan flagermusen opfange de lydbølger, som kastes tilbage, og på den kan de finde frem til byttet.

De fleste skrig fra flagermus er for højfrekvente til, at de kan opfanges af vores ører. Dog er der nogle af skrigene/lydene fra brunflagermus, som ligger i en lavere frekvens, og som kan opfanges af vores ører. Brunflagermusen er også en af de få arter, som både flyver om dagen og om natten. Så hvis du ser en relativt stor og spidsvinget flagermus, som flyver rundt om dagen, og du tilmed kan høre nogle højfrekvente, knitrende lyde fra den, så er det med stor sandsynlighed en brunflagermus.

Har brug for gamle træer med hulrum for at overleve

Når det bliver efterår og temperaturen falder, går flagermus i vinterhi. Brunflagermus har brug for hulrum eller spættehuller i gamle træer til både vinterhi (kaldet vinterkvarter), til at sove i løbet af dagen i sommerhalvåret og når de yngler og får unger. De får 1-2 unger og kan nå et kuld per ynglesæson. De foretrækker hulrum som sidder mindst 2 meter over jorden, og kanten af hulrummet kan være mørkfarvet på grund af ekskrementer og urin fra flagermusene. Netop det kan være et godt tegn på, at et hul i et træ er beboet af flagermus.

I løbet af oktober samles brunflagermus i mindre grupper for at gå i vinterdvale i hulrummet. Her opholder de sig til næste forår, og begynder at flyve igen omkring marts/starten af april. Brunflagermus lever mest af biller, natsommerfugle og myg, og der er god chance for at se den, hvis der både er gamle træer og levesteder for dens byttedyr i nærheden.

Sådan kan du få besøg af brunflagermus

Har du allerede etableret et område med vild natur, hvor der er levesteder for forskellige insekter, så burde fødegrundlaget for brunflagermus være på plads. Brunflagermus flyver gerne et stykke for at finde føde, så det er muligt, at du kan tiltrække dem fra nærområdet. Hvis du vil hjælpe arten med flere levesteder, og du ikke lige har et ældre træ med hulrum stående, så kan en flagermuskasse opsat i et træ, eller endda på husets facade, give mulighed for at brunflagermus slår sig ned. Flagermuskasser kan købes færdiglavede, og flytter der flagermus ind, så får du både mulighed for at observere de spændende dyr og desuden en naturlig hjælper, som tager for sig af myggebestanden.

Brunflagermusen (Nyctalus noctula) er en af de største og mest almindelige arter af flagermus, vi har i Danmark. Kroppen er 7-8 cm og vingefanget omkring 35 cm, dens øre er afrundede og snuden kort og kroppen dækket af rødbrun pels, som er lysere på undersiden. Vingerne er lange og smalle, og de flyver typisk i omkring 50-100 meters højde, hvor de jager flyvende insekter. Som alle andre flagermus bruger de ekkolokalisering til at fange deres byttedyr. Flagermusene udsender en række høje skrig, og når lydbølgerne rammer fx et insekt, så kan flagermusen opfange de lydbølger, som kastes tilbage, og på den kan de finde frem til byttet.

De fleste skrig fra flagermus er for højfrekvente til, at de kan opfanges af vores ører. Dog er der nogle af skrigene/lydene fra brunflagermus, som ligger i en lavere frekvens, og som kan opfanges af vores ører. Brunflagermusen er også en af de få arter, som både flyver om dagen og om natten. Så hvis du ser en relativt stor og spidsvinget flagermus, som flyver rundt om dagen, og du tilmed kan høre nogle højfrekvente, knitrende lyde fra den, så er det med stor sandsynlighed en brunflagermus.

Har brug for gamle træer med hulrum for at overleve

Når det bliver efterår og temperaturen falder, går flagermus i vinterhi. Brunflagermus har brug for hulrum eller spættehuller i gamle træer til både vinterhi (kaldet vinterkvarter), til at sove i løbet af dagen i sommerhalvåret og når de yngler og får unger. De får 1-2 unger og kan nå et kuld per ynglesæson. De foretrækker hulrum som sidder mindst 2 meter over jorden, og kanten af hulrummet kan være mørkfarvet på grund af ekskrementer og urin fra flagermusene. Netop det kan være et godt tegn på, at et hul i et træ er beboet af flagermus.

I løbet af oktober samles brunflagermus i mindre grupper for at gå i vinterdvale i hulrummet. Her opholder de sig til næste forår, og begynder at flyve igen omkring marts/starten af april. Brunflagermus lever mest af biller, natsommerfugle og myg, og der er god chance for at se den, hvis der både er gamle træer og levesteder for dens byttedyr i nærheden.

Sådan kan du få besøg af brunflagermus

Har du allerede etableret et område med vild natur, hvor der er levesteder for forskellige insekter, så burde fødegrundlaget for brunflagermus være på plads. Brunflagermus flyver gerne et stykke for at finde føde, så det er muligt, at du kan tiltrække dem fra nærområdet. Hvis du vil hjælpe arten med flere levesteder, og du ikke lige har et ældre træ med hulrum stående, så kan en flagermuskasse opsat i et træ, eller endda på husets facade, give mulighed for at brunflagermus slår sig ned. Flagermuskasser kan købes færdiglavede, og flytter der flagermus ind, så får du både mulighed for at observere de spændende dyr og desuden en naturlig hjælper, som tager for sig af myggebestanden.