- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Metropolis Haver
24. maj 2023 @ 16:00 - 17:30
Fra græsørken og hundetoilet til eng, sangfugle, insekter og et væld af plantearter.
Over mindre end 3 år er de 3 store plateauer mellem Havnebadet Kbh Sv og det ikoniske højhus, Metropolis blevet forvandlet fra øde kortklippede plæner til populære besøgsmål. Og ikke mindst biotoper for hjemmehørende fauna.
Ejerforeningen Metropolis gav i 2019 Jonatan Bengta opgaven at designe og beplante områderne.
For Jonatan har målet fra starten været at skabe en kobling mellem en forførende besøgspark og et anlæg med høj værdi for hjemmehørende arter. Et anlæg, der både kan rumme elegante præriegræsser, stenbedsplanter, vilde urter, engblomster og en økologisk safran plantage med 2000 løg.
Et langt bølgeformet bed forbinder de 3 nye haver og giver gæsten mulighed for at gå på opdagelse.
Plænerne gødes ikke og græs opsamles løbende for at give plads til vilde urter.
Jonatan ser hensynet til biodiversitet som en mulighed for netop at udforske og udfordre landskabsdesignet. Nye små økosystemer og korridorer kan sagtens skabes både med respekt for design og hjemmehørende arter.
Tilmeld dig via mail til celeste@vildmedvilje.dk