Previous slide
Next slide

CARL RAS - BYGGERI, BÆREDYGTIGHED OG BIODIVERSITET

Ambitioner for byggebranchen og naturen

Carl Ras er landskendt for deres kvalitetsbevidste løsninger og værktøj til byggebranchen. Gennem deres virke forsøger de at inspirere til udviklingen af bæredygtigt byggeri med fokus på samspillet mellem natur og bygninger. Carl Ras støtter Foreningen Vild Med Viljes sag om at udbrede natur og biodiversitet i Danmark, og derfor planlagt et projekt, der skal inspirere til grønne tiltag i de asfalterede industrikvarterer.

Vil bryde det asfalterede miljø 
Carl Ras har engroscentre placeret i industrikvarterer rundt om i hele Danmark. Det meste af matriklerne bruges til bygninger og asfalteret parkeringspladser, der ikke levner meget plads til naturen. Carl Ras ønsker dog at bryde med dette mønster og tager det første skridt mod et øget biodiversitet i kvartererne. 

Carl Ras i Kolding omlægger ca. 2.350 kvadratmeter eksisterende plæne til vild blomstereng. I den forbindelse har virksomheden modtaget rådgivning om anlæg, drift og plantevalg hos Vild Med Vilje-rådgiveren Nature Works. Projektet planlægges gennemført i 2021. Det er hensigten at arealet skal fungere som demonstrationsprojekt og inspirere andre virksomheder til at invitere naturen ind på deres matrikler. 

“Snævert set vil vores areal alene ikke kunne skabe en stor forandring, men forhåbentligt vil det være med til at flere arealer bliver lagt om med tanke på, hvorledes det kan gavne biodiversiteten“  udtaler Martine Sig Rasmussen, CSR-ambassadør hos Carl Ras 

Fokus på insekternes trivsel
Carl Ras har stor forståelse for insekternes essentielle rolle i naturen og håber at se et større insektliv på deres vilde arealer. “Mennesker i dag anser de fleste insekter som en irritation, men i virkeligheden har vi grund til at være taknemmelige for det liv, som insekter og dyr bidrager til” forklarer Martine Sig Rasmussen, CSR-ambassadør hos Carl Ras 

For at flest muligt kan lade sig inspirere af deres grønne tiltag, holder Carl Ras bevidst deres Vild Med Vilje-projekter på et simpelt plan og inden for et overskueligt budget. Projektet i Kolding er derfor planlagt, så det nuværende græs fjernes, og der efterfølgende sås med frøblandinger, der egner sig til jordbunden. Den blandede vegetation kommer således til at bestå af naturligt forekommende arter, der forhåbentligt kan skabe gode livsbetingelser for mange insekter. De nuværende træer på arealet bliver uberørt stående trods det nye projekt.

Carl Ras håber, andre virksomheder vil følge i deres fodspor og støtte op om grønne projekter, der kan få naturen og biodiversiteten tilbage til industrikvarterer i landet.

Kontakt
Martine Sig Rasmussen, CSR-ambassadør

Carl Ras A/S
Fabriksvej 6, 6000 Kolding
Tlf. 25333863
msr (@) carl-ras.dk 

Map loading, please wait ...