Vild, vildere, Gentofte
Rom blev ikke bygget på én dag, men vi er godt på vej
Vigtigheden af at passe på vores natur og værne om biodiversiteten er en dagsorden, der får stigende opmærksomhed. Det har man også kunnet mærke i Gentofte Kommune, hvor man har oplevet en øget interesse og efterspørgsel på biodiversitetstiltag, fra både borgere, politikere, foreninger, virksomheder og institutioner.
– Der er heldigvis sket rigtig meget på den her front. Men Rom blev ikke bygget på én dag, og det tager selvfølgelig tid at vænne sig til et nyt natursyn – såvel hos borgerne som i kommunens eget regi og i driften. Vi er dog rigtig godt på vej, og det er både glædeligt og tiltrængt, fortæller Lise Kloster Bro, der er leder af Grøn Planlægning.
Gentofte Kommune er en grøn kommune. Den kystnære beliggenhed mellem storbyen København og kommuner med mere åbent land mod nord giver Gentofte et stort potentiale for at fastholde natur og artsrigdom i et samtidigt urbant miljø. Selvom kommunen er tæt bebygget, findes der både beskyttede naturtyper og rekreative, grønne og kystnære områder, som rummer flere sjældne dyr og planter. Alle kommunens grønne områder – fra parker, søer og moser til vejkanter, byrum og de mange villahaver – spiller en rolle for biodiversiteten i kommunen.
Fuld fart på en biodiversitetsstrategi
For at udvikle Gentofte som en naturrig kommune er der behov for at styrke sammenhængen mellem de grønne områder. Det har været den underliggende dagsorden i den biodiversitetsstrategi, som kommunen lige nu er i fuld gang med at formulere, og hvis formål er at skabe retning og mål for Gentofte Kommunes visioner for naturen og de grønne arealer. Lise Kloster Bro udtrykker det således:
– Vores naturværdier ligger så at sige fragmenteret i landskabet, som små grønne oaser i det bebyggede miljø. Det betyder, at dyr og planter har svært ved at bevæge sig mellem de enkelte naturområder, de isoleres, og dermed bliver bestandene sårbare. Opgaven består derfor i at understøtte den natur, vi har, og at udvikle grønne korridorer og forbindelseslinjer i kommunen, så der skabes bedre spredningsmuligheder for de forskellige arter.
Et centralt værktøj i strategien har været etableringen af en baseline som udgangspunkt for måling af naturkvaliteten. Arbejdet blev skudt i gang i 2023, hvor artssammensætningen blev undersøgt på over 200 grønne arealer i kommunen. Den registreringsgrad, der normalt kun er et krav i de naturområder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, har kommunen bredt ud og anvendt på langt flere arealer, end man er forpligtet til ifølge lovgivningen, forklarer Liselotte Ludvigsen, afdelingsleder i Natur & Miljø.
– Med baselinen har vi altså skabt et fintmasket overblik over naturkvaliteten i kommunen anno 2023, hvilket giver os en fantastisk mulighed for kunne følge udviklingen og dokumentere effekten af de tiltag, der igangsættes for at forbedre biodiversiteten, fortæller Liselotte videre.
Også fokus på den blå biodiversitet
Det er imidlertid ikke kun den såkaldte grønne biodiversitet, der er i fokus i kommunen. Også den blå biodiversitet – som omfatter søer, moser, vandløb og hav – er der stor opmærksomhed omkring. Fx arbejdes der for tiden på noget informationsmateriale til de borgere, der er så heldige at bo ned til kommunens § 3-beskyttede søer. Søerne er nemlig af kæmpe betydning, ikke bare som rekreative åndehuller for os mennesker, men også for det utal af arter, der er knyttet til netop det våde miljø.
Tilstanden i Øresund er et andet opmærksomhedspunkt i kommunen. I 2024 har kommunen derfor fået udarbejdet en omfattende tilstandsvurdering af havmiljøet ud for Gentoftes kyst. Målet er, at tilstandsvurderingen kan danne basis for at afdække muligheder for lokale tiltag, der kan forbedre forholdene for den blå biodiversitet i Øresund.
Nye, naturnære driftstiltag
Det nye, biodiverse natursyn er også så småt ved at indfinde i kommunens driftsplaner for de grønne områder, langs vejene og rabatterne og på kommunens mange pladser og vejhjørner.
– Vi arbejder i dag på helt ny måde end tidligere, forklarer Martin Nicolas Andersen, der er driftsleder for kommunens parker og grønne anlæg. – Men også her har vi måttet sande, at ting tager tid. Dels er borgerne ved at vænne sig til et nyt og vildere udtryk, dels er vi internt ved at omstille os. For at sikre en succesfuld implementering af de nye tiltag er det afgørende, at alle medarbejdere, inklusiv dem i driften, forstår betydningen og værdien bag dem. Kun derved kan vi skabe et fælles ejerskab og drive omstillingen effektivt. Derfor sætter vi et stærkt fokus på at inkludere driften tidligt i processerne og tilbyde kurser og efteruddannelse i biodiversitet og naturnær drift til alle medarbejdere.
Mange steder står græsset i dag højt på kommunens arealer, og slåningsfrekvensen er reduceret markant, hvilket giver de mange vilde urter mulighed for at blomstre til glæde for bl.a. insekterne. Samtidigt er der generelt kommet fokus på at udvælge og understøtte de hjemmehørende planter i de grønne områder, og indsatsen overfor invasive arter er i den sammenhæng blevet skærpet. Gennem flere år har kommunen bekæmpet japansk pileurt, kæmpebjørneklo samt canadisk og sildig gyldenris, men som noget nyt er der i 2024 også sat ind med bekæmpelse af rød hestehov og hvid kornel flere steder – og med stor succes.
Træer – og særligt bevarelsen af de gamle, store træer i kommunen – er en anden opgave, der prioriteres højt, da netop træerne udgør et vigtigt levested for en stor mangfoldighed af arter. Træerne udgør også en vigtig byggesten i de forbindelseslinjer, som kommunen – med afsæt i den biodiversitetsstrategi, der er undervejs – vil forsøge at skabe mellem de grønne arealer på tværs af kommunen.
– Ved i højere grad at indtænke biodiversitet ind i vores planlægning, drift og prioriteringer samt ved at inddrage borgere og virksomheder i udvikling af de private arealer, kan vi understøtte spredningskorridorer og rastepladser for insekter, fugle og smådyr. I mange tilfælde kan der samtidigt opnås synergieffekter med bl.a. klimatilpasningsløsninger og muligheder for rekreativ udfoldelse, fortæller Liselotte Ludvigsen.
Information og formidling er nøglebegreber
Som fuldt udbygget kommune er der grænser for, hvor store arealer der kan udlægges til vild natur. Derfor handler det i høj grad om at arbejde med det, der allerede findes, og her står formidling og borgerinddragelse som centrale værktøjer. Gentofte har nemlig mange villakvarterer med gamle haver og store træer, hvor biodiversiteten potentielt kan være høj. Hvis haveejerne giver vildskaben lov til at kravle ind over ligusterhækken, kan haverne blive vigtige trædesten i landskabet i forhold til artsspredning. Men det kræver, at borgernes viden og forståelse for naturens dynamikker styrkes.’
– Heldigvis er mange ved at være rigtig godt med, og det er generelt noget, vi oplever, at vores borgerne har stor interesse for. Tidligere fik vi fx klager, hvis græsset ikke blev slået, men nu oplever vi nærmest det modsatte: at borgerne henvender sig og klager over, at det bliver slået. Vores formidlingsopgave har altså ændret sig, så vi faktisk nu har brug for at forklare, at klipningen – med fjernelse af afklip – kan være en del af naturplejen, fortæller Martin Nicolas Andersen.
I tæt samarbejde med Grøn Guide, Karen Stevnbak, har kommunen siden 2022 løbende uddannet såkaldte ’vilde haveambassadører’. Målet har været at forankre viden om biodiversitet ude hos de enkelte borgere, som så kan inspirere og videreformidle til naboer og andre interesserede i deres lokalområder.
Det frugtbare parløb mellem kommunen og Grøn Guide har i det hele taget kastet rigtig mange arrangementer, ture, workshops mv. om natur og biodiversitet af sig. Og det gode arbejde fortsætter, bl.a. med biodiversitetstiltag i boligforeninger og virksomheder.
– Vi oplever også, at borgerne selv tager rigtig mange gode initiativer, fortæller Karen. – Det bobler og syder derude. I Skovshoved har en gruppe borgere fx etableret en såkaldt havhave, hvor de dels dyrker blåmuslinger og tang, dels formidler viden om livet i havet og bæredygtig anvendelse af havets ressourcer. Derudover har vi to borgerdrevne kvæggræsningslaug i kommunen: i Ermelunden og i Natura 2000-området Brobæk Mose ved Gentofte Sø. Her kan man virkelig se, hvordan naturen forandres og artsrigdommen styrkes, når de store dyr kommer til. I forsommeren mødes man her af et fantastisk blomsterflor, når bl.a. trævlekrone, engkabbeleje og tvebo baldrian blomstrer. Det er den slags, vi vil have meget mere af i kommunen, siger Karen med et smil.
Gentofte Kommune
Natur og Miljø, Park og Vej
Miljo@gentofte.dk
Park-vej@gentofte.dk
Vilde projekter i Gentofte Kommune
Naturnær drift af kirkegårdene
I Gentofte ligger fire kirkegårde, som på forskellig vis fungerer som grønne åndehuller i bymiljøet. I kommunen skal de i gang med at udarbejde nye udviklingsplaner for kirkegårdene med fokus på bæredygtighed, biodiversitet og bevarelse af den grønne kulturarv.
Nogle af de elementer kommunen vil stille særligt skarpt på i udviklingsplanerne, er:
- At fremme andelen af hjemmehørende planter.
- At nedskalere slåningsfrekvensen af græsarealer samt indføre ’fuldemandsslåning’, hvor det er muligt.
- At øge tilgængeligheden og forekomsten af vand på arealerne, bl.a. i form af opsamling og genanvendelse af regnvand.
- At bevare og værne om de gamle træer, samt – i udvælgelsen af fremtidige karaktertræer – at lægge vægt på træets potentiale og værdi i biodiversitetssammenhæng.
- At arbejde med den organiske materialecyklus ved bl.a. at etablere kvashegn og bevare dødt ved på arealerne.
- At opkvalificere driftsmedarbejdernes kompetencer og viden om biodiversitet og naturnær drift gennem kurser og efteruddannelse.
En kirkegård ud over det sædvanlige
En særlig perle – også set fra et naturmæssigt synspunkt – er den 25 hektar store Mariebjerg Kirkegård, der blev anlagt i årene 1926-36 af den berømte landskabsarkitekt G.N. Brandt. Anlægget betragtes internationalt som et hovedværk i europæisk havekunst, og kirkegården blev i 2006 optaget i Kulturkanon.
Et skovstykke danner rammen om Mariebjerg Kirkegård, og en række alleer og stier deler den ind i mere intime kirkegårdsrum med hvert sit særpræg. Ét rum minder om en solbeskinnet lysning i skoven, et andet om en lidt mørk og mystisk urskov osv. Brandt var særlig inspireret af naturens eget udtryk og skabte med de forskellige kirkegårdsrum en høj grad af variation. Selvom der er tale om et stykke kulturlandskab, understøtter den store variation med de forskellige småbiotoper en stor artsdiversitet. Derfor er Mariebjerg – sammen med det nærliggende, fredede moseområde, Gammelmosen – også udpeget som et af de områder i kommunen, der indeholder særligt store naturmæssige værdier, og hvorfra der er et artsmæssigt spredningspotentiale.
Allerede i dag lægges der vægt på at arbejde med naturens egne dynamikker på kirkegården ved bl.a. at lade dødt ved ligge, begrænse slåning til 2 gange årligt flere steder mv.
Med de kommende, naturnære drifts- og udviklingsplaner for kommunens kirkegårde forventes at se en yderligere styrkelse af naturindholdet på Mariebjerg. Håbet er, at det på sigt kan forplante sig ud i nærområdet.
Nye planer for Bernstorffsvej
Visionen for en ny og grøn Bernstorffsvej udgør et af de store, fremtidige potentialer for anlægsprojekter i kommunen. Her er biodiversitet tænkt ind som væsentligt parameter.
Bernstorffsvej strækker sig fra Femvejen i nord til Emdrup Sø i syd og går som en historisk og landskabelig akse tværs gennem kommunen. Det er den største kommunale vej i Gentofte og en vigtig hovedfærdselsåre. Fra Femvejen forbindes Bernstorffsvej med naturområderne Ermelunden og Dyrehaven i nord via et stort villaområde mellem Ordrup, Jægersborg og Charlottenlund. Haverne i området her er præget af store, gamle træer.
Den overordnede plan for omdannelsen af Bernstorffsvej er p.t., at kørebanen skal indskrænkes fra fire til to spor. Herved frigives der hele 55% af et helt spor i begge retninger til begrønning og byrum.
Ønsket er, at de grønne elementer i det nye vejbillede så vidt muligt skal udvælges med biodiversitet for øje. Der er derfor fokus på en artsrig og hjemmehørende beplantning, hvor især et øget kronedække prioriteres. Samtidigt spiller omdannelsen af vejen sammen med klimatilpasningstiltag for bl.a. håndtering af regnvand. Klimaforandringerne varsler mere vand fra oven, og målet er at håndtere en del af vandet på overfladen i fx regnvandsbede. Med vandet bliver det muligt at skabe yderligere variation i plantevalg og biotoper til gavn for et bredere spektrum af bl.a. insekter.
Visionen for Bernstorffsvej skal ses i sammenhæng med kommunens biodiversitetsstrategi, hvor ønsket er at understøtte spredning af arter gennem etablering af biodiversitetskorridorer mellem kommunens grønne områder. Med omdannelsen af Bernstorffsvej håber man at kunne skabe en sådan korridor på tværs af kommunen.
Projektet er endnu i sin indledende fase og på ideskitseniveau, men man er godt på vej. Det er dog en lang strækning, der skal udvikles, planlægges og projekteres, så der vil gå nogle år, før den fysiske omdannelse kan rulles endeligt ud.
Den helende natur – biodiversitet og naturterapi i skøn forening
I en lysning på Mariebjerg Kirkegård har kommunen i foråret 2024 anlagt en såkaldt terapihave. I haven tilbydes behandlingsforløb for borgere med symptomer på stress, angst eller depression. Forskning har nemlig vist, at ophold i naturen har en positiv indvirkning på vores mentale sundhed, ligesom fysisk aktivitet og socialt samvær i naturen har en positiv indflydelse på vores generelle livskvalitet og trivsel.
Haven er anlagt med en større regnvandssø, kvashegn og et hav af hjemmehørende planter. Særligt søen spiller en afgørende rolle set med biodiversitetsbriller, da der ikke hidtil har været vand på det 25 ha store kirkegårdsareal. Umiddelbart op ad terapihaven er der skabt en stor lysning i et skovbevokset område. Store gamle træer med visne grene er blevet beskåret, så de ikke udgør en sikkerhedsrisiko, og der er generelt blevet tyndet i træbevoksningen, hvor udvalgte træer er blevet veteraniseret. Dette gælder primært for anden etape af terapihaven, som endnu ikke er færdiganlagt. De afskårne stammer og kvas er efterladt i skovbunden til gavn for bl.a. svampe, dyr og mikroorganismer.
Vildskab bag ligusterhækken
I forbindelse med Miljøministeriets konkurrence Danmarks Vildeste Kommune i 2022 satte Gentofte Kommune, sammen med Grøn Guide Karen Stevnbak, et projekt i søen, der skulle klæde interesserede borgere på til at blive såkaldte ’vilde haveambassadører’. Projektet lever i bedste velgående, og formålet er fortsat, at ambassadørerne kan være med til at inspirere, oplære og opmuntre andre haveejere, så haver med vild dynamik og artsvariation spreder sig som ringe i vandet. De private haver dækker nemlig en stor del af kommunens areal, og ved at plante hjemmehørende blomster, buske og træer, kan haveejerne være med til at give naturen mere plads og danne korridorer mellem de isolerede naturområder. Ambassadørerne vejledes i at indrette haven biodiversitetsvenligt, til at inspirere andre og bibringe en forståelse af naturens kredsløb, hvor alt har sin plads.
Siden 2022 er de vilde haveambassadører støt vokset i antal, og flere af dem er i dag aktive i deres lokalområder, hvor de bl.a. åbner deres haver for besøgende.
Det frugtbare samarbejde mellem kommunen og Grøn Guide sikrer, at der fortsat udbydes vilde haveambassadør-kurser, foruden diverse workshops og arrangementer om biodiversitet og vilde haver.
Da plæneklipperen holdt pause
Rigtige mange steder i kommunen har plæneklipperen fået en pause. Bl.a. på nogle af kommunens mange historiske alléer, der hidtil er blevet holdt skarpt og stramt med kortklippet græs. Jægersborg Allé er et af de steder, hvor naturen har fået plads til at blomstre, og det er svært ikke at være begejstret. Her kan man bl.a. finde fine bestande af kornet stenbræk og liden klokke, foruden et væld af andre urter. Udtrykket er anderledes, men æstetikken er bevaret. – Og både borgere og insekter er glade.
Kommunen har gang i mange små som store projekter, hvor biodiversitet er tænkt ind. På kortet her ses en oversigt over tiltag, der tilgodeser et artsrigt Gentofte.
Tryk på billedet for at forstørre, eller download som pdf her
Gentofte Kommune
Natur og Miljø, Park og Vej
Miljo@gentofte.dk
Park-vej@gentofte.dk