Akvakim I/S

AkvaKim I/S består af biologen Kim Pless-Schmidt og pædagogen Line Skyum Ritto, der er gået sammen om at udbrede viden omkring smådyr i salt- og ferskvand. Firmaets hovedmål er at udbrede viden samt forbedre den akvatiske biodiversitet gennem formidling og projekter.
AkvaKim I/S tilbyder rådgivning, faunistiske undersøgelser og faglig sparring på genopretning samt anlægsprojekter med vand og vådområder i fokus. Herudover tilbyder vi også sparring på vand-i-haven-projekter. Vores facebookside bruges hyppigt til formidling for at nå ud til den brede befolkning omkring alt fra historier omkring akvatiske smådyr til fortællinger om, hvorfor det er essentielt at værne om vores våde miljøer.

Vi tilbyder en høj faglighed med en dybdegående forståelse omkring akvatiske smådyrs tilpasning samt økologi. Udgangspunktet for vores formidling er, foruden facebooksiden, felture og undervisning, hvor målgruppen er alt fra offentlige arrangementer til børnehaver samt skoler.
Der samarbejdes ligeledes med andre firmaer, hvor vi bidrager med viden på det akvatiske område.

”Ferskvand er det miljø med allerflest arter, når man sætter det i perspektiv til arealet det dækker over. Vores ferskvandsarealer er under pres og er en af de naturtyper med flest sjældne og sårbare arter. Det er derfor vigtigt, at vi har sætter fokus på denne sårbare biodiversitet, så vi kan bevare og fremme disse skønne sårbare kræ.”
– Kim Pless-Schmidt

VMV-kompetencer/ydelser:
 – Idéudveksling
 – Kommunikation
 – Foredrag
 – Myndighedsrådgivning 
– Haverådgivning 
 – Naturrådgivning (stor skala)
 – Naturformidling
 – Kortlægning af biodiversitet / Faunistisk undersøgelse

Geografisk dækning: Hele Danmark (Bosat i Randers, Jylland)

VMV-projekter: Ingen endnu

Kontaktinformation