Jonatan Bengta
“Når vi taler biodiversitet, Rewilding og Conservation Biology må vi tilgå emnet mindre romantisk og mindre baseline orienteret. For selv de fremmeste forskere kan sjældent blive enige om den bedste metode.”
Sådan ser Jonatan sig selv som brobygger og formidler. Succes opnås med en pragmatisk tilgang, hvor de dogmatiske principper afløses af muligheder, begejstring og plads til nybegynderen.
Skønhed og plante-design er omdrejningspunkt hos Jonatan. Her introduceres artsrigdom i parker, anlæg og haver. Jonatans æstetik og idéer forener årtiers traditioner fra Nature Gardening med udendørs opholdsrum, der samtidig rummer spiselige planter, insekt-biotoper og beplantning tilpasset klimaets forandring.
Jonatan har blandt andet designet og står for driften af det offentlige parkanlæg hos Metropolis E/F ved Havnebadet, København Sv. Her kan opleves et væld af hjemmehørende arter og smukke stauder og græsser.
“En Buksebi som vælter rundt på kronbladene af Djævelsbid er magi og kærlighed. Det skal formidles og indrammes, ellers opdager vi det ikke.”
VMV-kompetencer/Ydelser: Landskabs- & havedesign, Rådgivning, Totalentreprise og beplantning, Foredrag
Region/Geografisk dækning: Sjælland.
Rådgivning, Design & Foredrag: Hele landet
Kontaktinformation:
Webside:
www.jonatanbengta.dk
Instagram: www.instagram.com/jonatan.bengta