Stor natur med store dyr

Flere store dyr under hegn i naturen – Hvad er meningen med galskaben?

Foreningen Vild Med Vilje mener, at Danmarks biodiversitet har behov for større sammenhængende naturområder med store græssende dyr. Vi støtter derfor regeringens planer om 15 naturnationalparker i Danmark, og vi håber de bliver så store som muligt og at de kommer til at omfatte Danmarks vigtigste naturområder.
Men der foregår en heftig debat om naturnationalparker i samfundet, og vi møder mange vrede og uforstående overfor flere store planteædere i vores natur. Både fra almindelige borgere og fra politikere. Folk mener det er unaturligt med heste og kvæg i dansk natur, og der harceleres over hegn, også selvom det blot er almindelige lave kreaturhegn, der foreslås. Så hvad er egentlig argumenterne for at genoprette naturen og sætte flere store dyr ud? Hvorfor er de store dyr så vigtige for biodiversiteten?

1. Store dyr skaber liv

   Store planteædere, der græsser ude året rundt skaber et dragende blomsterflor, der tiltrækker en hel masse andet liv. Et vildt og varieret landskab med store planteædere, klitter, græsland med spredte krat og store bredkronede træer, moser, søer, vandhuller og vandløb er overvældende smukt, inspirerende og levende sted at være.
   
   

2. Biodiversitetskrise

   Vi befinder os midt i en biodiversitetskrise både globalt og nationalt. Det betyder at arter taber levesteder og udbredelse, fordi vi mennesker beslaglægger plads til vores behov og tøjler naturens dynamik. Heldigvis er der endelig kommet bred nationalpolitisk opbakning til, at gøre noget for at standse tabet af biodiversitet og genoprette naturen i Danmark. De store dyr er en del af løsningen. Læs regeringen og støttepartiernes natur- og biodiversitetspakke.  
   
   

3. Mangel på levesteder

   Årsagen til at arter forsvinder er mangel på levesteder. De arter der i sær er truet, er de lave blomsterplanter, der let bliver bortskygget. Det er de varmekrævende og blomstersøgende insekter, som sommerfugle og bier. Det er de store insekter, der er knyttet til lort, ådsler og gamle træer. Det er de jordrugende og insektædende fugle. Det er arter der lever i overgangene mellem vådt og tørt på tidsvist våde arealer og i rene søer. Det er arter, som er knyttet til rent opstigende grundvand. Det er arter knyttet til næringsfattige bare flader. 
   
   

4. Mangel på dynamik

   Tabet af levesteder hænger sammen med manglen på naturlig dynamik. Naturlig dynamik betyder, at vand kan flyde frit, at store dyr kan græsse, at vind kan flytte klitter og vælte træer, at ild kan rase og at kysterne kan forandre sig. Vi mennesker har tæmmet landskabet, fordi det har været praktisk. Vi har gravet grøfter for at dyrke træ og afgrøder. Vi har tæmmet klitterne, så sandet ikke bevæger sig. Og vi har udryddet de langt de fleste store dyr.
   
   

5. Store dyr hører til i vores natur

   Store planteædere som heste, okser og krondyr har været en del af vores natur i hundredetusindvis af år, indtil vi mennesker udryddede dem. Ja faktisk har der levet meget større og endnu mere eksotiske dyr på vores breddegrader, som vi også har udryddet. Det betyder at arter af planter, (små)dyr og svampe, der lever i vores natur i dag, er evolutionært tilpasset en verden fyldt store dyr, der æder, skraber, skider, formerer sig og dør i naturen. Det er i et evolutionært tidsperspektiv helt usædvanligt, at der ikke er tonstunge planteædere i vores økosystemer. Når de store planteædere mangler forsvinder det smukke blomstermylder. Arealer gror til i høje græsser og foregående års græsvækst lægger sig som en dyne arealerne, og skygger de små blomsterplanter væk.
   
   

6. Landbrugsdyr erstattede de vilde dyr

   I tidligere tiders landbrug, var der langt flere husdyr på græs i det danske landskab. Disse husdyr har igennem de seneste 5000 år erstattet den dynamik, som de oprindelige vilde arter af planteædere bidrog med. I vores moderne verden går de fleste husdyr nu i stalde og kommer ikke ud og æder af planterne og roder i jorden. Der gennemføres i dag naturpleje i mindre hegninger på udvalgte steder, men det foregår som udgangspunkt på landbrugsmæssige præmisser, hvor der går for mange dyr om sommeren og ingen dyr om vinteren.
   
   

7. Store dyr vender tilbage

   Et lyspunkt i vores natur er, at nogle store dyr er kommet tilbage. I Thy blev kronhjort f.eks. genudsat i smug i 1970erne. I dag tænker vi på krondyrene som en helt normal del af Thys natur og vi kan også se at kronhjort har en positiv effekt på levestederne for andre arter. Men vi mærker også konsekvensen af krondyrenes tilbagekomst. De går på markerne og æder afgrøder i ly af mørket, og flere landmænd har derfor opsat høje vildthegn, for at beskytte deres afgrøder. For et begrænse vildtskader på afgrøder reguleres kronvildtet også. Der er en grænse for mange store dyr landbrug og skovbrug kan tåle, men når det gælder levestederne for de vilde arter af planter, dyr og svampe, så er der langt fra nok store dyr i vores natur. Det er derfor oplagt at finde ud af, hvordan vi får flere store dyr i naturen, så den dynamik de store planteædere bidrager med kan genskabes.
   
   

8. Heste og kvæg kan leve vildt

   Vi ved nu at robuste racer af heste og kvæg kan leve som deres vilde forfædre vildhest og urokse igen, hvis bare vi giver dem plads til det. Desto mere sammenhængende plads de kan gå på, og desto mere varieret natur de kan leve i, desto bedre chancer har de for at trives i naturen og desto mere naturlig og varieret bliver deres påvirkning af naturen.
   
   

9. Hegn er konfliktløsning

   Det giver næppe mening, at sætte heste og kvæg ud på “den fri vildtbane”, for de kan virkelig gøre skade på afgrøder. Hvis dyrene skal gøre gavn i naturen, er det heller ikke smart, at de går på markerne for at æde i stedet. Derfor er det relevant at hegne dyrene. Hegn er altså blot et konfliktløsningsredskab og ikke et mål i sig selv. Den gode nyhed er, at heste og kvæg kan holdes bag et helt almindeligt totråds elhegn, der er let kan passeres af alt andet vildt enten under eller over. Det er vigtigt at understrege vores natur er fyldt med hegn i forvejen. Både høje maskehegn omkring nyplantninger og mange lave kreaturhegn. Fjerner man de mange små hegninger og sætter et langet hegn i stedet, vil man som naturbruger opleve hegnene mindre end i dag. 
   
   

10. Et vildt dyreliv er et godt dyreliv

    I Foreningen Vild Med Vilje mener vi, at et dyreliv i vild natur er et god dyrevelfærd. Heste og kvæg der lever i naturen har friheder som ingen almindelige husdyr har i Danmark. De har mulighed for at udleve al den naturlige adfærd, de er udviklet til gennem tusindvis af år. Dyrene har masser af plads i varieret natur, de kan bevæge sig over store afstande dagligt, de kan æde varieret, de kan danne flokke, de kan være sociale, og føl og kalve kan gå med deres mødre, så længe de har behov for det. Når bestanden af dyr vokser sig for stor til fødegrundlaget i området, så reducere forvalterne bestanden igen, så ingen dyr sulter. Naturligvis vil der opstå situationer hvor dyr bliver syge eller dør af alderdom. Det er en del af naturen. Men når dyr er under hegn, har vi mennesker selvfølgelig et ansvar for, at tage hånd om dem i disse situationer.

Hvad kan du gøre?

• Du kan dele viden om og begejstring for stor natur med store dyr. Det kan være i samtaler med venner, bekendte og kollegaer eller på sociale medier.
• Du kan selv tage ud at opleve de store dyr i naturen. Tag f.eks. en tur til Molslaboratoriet og se med egne øjne hvordan dyrene lever og hvordan de bidrager til naturen.
• Opsøg mere viden om store dyr i naturen. Læs f.eks. “Biodiversitetseffekter af Rewilding” Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
• Du kan blive en del af vores nye FB gruppe “Stor natur med store dyr” og blive inspireret af andre, der er vilde med store planteædere.
• Du kan blande dig i lokalpolitiske debatter om natur og naturnationalparker. Frygten fylder lige nu meget i kommunalvalgkampen, og mange lokalpolitikere tør derfor kun at være i mod naturnationalparkerne. Når vi er mange der taler dyrene op, så bliver de en vindersag. 
• Du kan også hjælpe med, at aflive myter om græssende dyr i naturen, når du støder på dem på internettet. Skriv i et konstruktivt sprog og referer til viden.