I Vidstrup i Nordjylland har de etableret en helt ny legeplads med særligt fokus på biodiversitet. Legepladsen skal give børn, unge og ældre mulighed for at opleve en mangfoldighed af kryb og kravl helt tæt på.
På en af sommerens varme søndage var både børn og forældre i Vidstrup mødt frem for at indvie den nye lokale legeplads med fokus på biodiversitet. En dag med aktiviteter til alle aldersgrupper og niveauer.
Til indvielsen deltog Vild Med Viljes leverandør Mols Consulting. Her hjalp to konsulenter de deltagende med at bygge insektfangere, sommerfuglelokkere og artsbestemme deres mange fund. Og resultatet var utroligt. Til sammen havde deltagerne fundet intet mindre end hundrede forskellige insektarter på legepladsen og i den nærliggende æblelund.
Herudover bød dagen på bioblitz med bingoplader i forskellige sværhedsgrader og maling på sten til de mindste.
“Arrangementet var en stor succes og blev vel modtaget af deltagerne”, fortæller Hanne Kjærsgaard som havde booket Mols Consulting til arrangementet.
Resultatet og listen med kryb, kravl og biotoper fra dagens arrangement vil yderligere være til stor værdi ved besøg fra områdets lokale skoleklasser.
Se billeder fra arrangementet nedenfor.
Har du også en vild historie, så er du meget velkommen til at sende den til os. Vi sætter stor pris på at høre om de vilde initiativer rundt omkring i landet.