Previous slide
Next slide

FULD FART PÅ VILDSKABEN I HØRSHOLM KOMMUNE

Nye sanselige naturudtryk
I 2021 og 2022 kan en hel række forskellige biodiversitetstiltag opleves 1:1 i Hørsholm Kommune. Tiltagene skal vise, hvad der virker i omstillingen til en mere rig og varieret natur samt en mere naturvenlig drift på de kommunale arealer. 

Under hensyn til naturens iboende dynamikker lader kommunen derfor flere steder græsset vokse langt og træstammer ligge eller planter til, sår og plejer på nye måder – også i den bynære natur. 

“Vores mål er at øge naturkvaliteten i by og land, at øge naturforståelsen samtidig med at vi omstiller til en mere naturvenlig drift” udtaler Katrine Langer, Centerchef, By og Miljø i Hørsholm Kommune. 

Flere steder er områderne markeret med skilte, der angiver, hvor høj naturværditiltaget vurderes at have. Skalaen for naturværdi i Hørsholm Kommune er markeret med en til tre kronhjorte, hvor tre kronhjorte giver topscore.

Fuld fart på de vilde projekter
Parallelt med de praktiske tiltag udarbejder Hørsholm Kommune en biodiversitetsstrategi, der skal understøtte et bredt og langsigtet arbejde med biodiversitet. Herunder arbejder kommunen bl.a. med kortlægning af beskyttede naturtyper og værdifuld eksisterende natur. Strategien forventes færdig ultimo 2022.

Projekternes udformning afprøves, evalueres og tilpasses således løbende til forholdene i den omkringværende natur i Hørsholm.

Allerede nu er forandringerne i gang. Hørsholm Kommune er blevet medlem af Foreningen Vild Med Vilje og har i 2021 udpeget en række grønne områder, som nu driftes med artsrigdom og øgede naturoplevelser for øje. Vi etablerer Vild Med Vilje steder, der bl.a. favner blomstrende vejbede, blomstrende enge, kunstig aldringsproces på træer og øget mængde dødt træ i skovbunden, for at skabe levesteder for insekter og svampe. Og vi stopper ikke her!” udtaler Katrine Langer begejstret. 

Konkurrencen om vildskab i Hørsholm Kommune
Hørsholm Kommune opfordrer både haveejere, boligforeninger og virksomheder til at være med i arbejdet med biodiversitet. Netop disse arealer kan udgøre værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet, samtidig med at de lokale borgere beriges med naturoplevelser, hvor de bor, lever og arbejder.

Hørsholm Kommune har udloddet en konkurrence om at blive kommunens vildeste have, boligforening eller virksomhed. I sensommeren 2021 og frem til sommeren 2022 vil der derfor være en række arrangementer med fokus på at skabe viden, engagement og fællesskaber blandt borgere og andre interessenter. Her kan deltagerne sparre og udvikle på deres vilde haver sammen. Vinderen kåres i sensommeren 2022, så alle opfordres til allerede nu at planlægge og iværksætte initiativer for biodiverse haver.

Vild Med Vilje områder i Hørsholm

NATTERGALEENGEN

Arealstørrelse: ca. 80.000 m2

Tidligere flora, fauna og funktion:
Nattergaleengen er et græsbevokset areal, hvor der står enkelte grove græsarter. Der er et meget sparsomt udvalg af andre urter end græsser. 

Nyt biodiversitetstiltag 2021: Såning af blomstrende urteblandinger og høslæt. 

Driftsomlægning:  På Nattergaleengen laver Hørsholm Kommune tiltag for biodiversiteten i form af udsåning af blomstrende engblanding, bestående af mange forskellige arter. Kommunen laver samtidigt høslæt på området, hvor afklippet fjernes, for at fremme en mangfoldig planteopblomstring. Ved udsåning af engblandingen giver de mange blomster og urter fødegrundlag og formeringsmuligheder for mange typer af insekter, hvilket øger biodiversiteten. 

DRONNINGEDAM

Arealstørrelse: ca. 200 m2

Tidligere flora, fauna og funktion: Alm. græs, plænegræs.

Nyt biodiversitetstiltag 2021: Udsåning af engblanding.

Driftsomlægning: Udsåning af blomstrende engblanding, bestående af mange forskellige arter. Ved Dronningedammen, langs Rungstedvej har kommunen udsået en engblanding bestående af mange blomster og urter, der giver fødegrundlag og formeringsmuligheder for mange typer af insekter, hvilket øger biodiversiteten.

Plænen var før udsåningen bestående af kortklippet græs, der ikke gav mange føde – eller formeringsmuligheder for insekter. 

LÅGEGYDE

Arealstørrelse: ca. 1000 m2

Tidligere flora, fauna og funktion: Græs-vejrabat.

Nyt biodiversitetstiltag 2021: Udsåning af Hørsholms frøblanding.

Driftsomlægning: På græsarealerne mellem Kokkedal st. og Lågegyde vil kommunen i efteråret 2021 udså Hørsholms frølanding bestående af 28 hjemmehørende blomstrende urtearter, dyrket lokalt i Nordsjælland. Blandingen giver mange blomster og urter, og dermed fødegrundlag og formeringsmuligheder for mange typer af insekter. Der er langt flere insekter tilknyttet til hjemmehørende arter, vi er derfor rigtigt glade for denne frøblanding, der i endnu højere grad medvirker til lokal biodiversitet. 

For at undgå at bedet gror til i græs, vil kommunen fjerne alt bevoksningen efter afblomstring i efteråret. Bedene etableres i juli, og renholdes for græsopvækst frem til september, hvor der sås.

BLOMSTRENDE BEDE, INDGANG HØRSHOLM SYD OG NORD

Arealstørrelse: hhv ca. 500m2 og 400 m2 

Tidligere flora, fauna og funktion: Græs-vejrabat.

Nyt biodiversitetstiltag 2021: Udsåning af Hørsholms frøblanding.

Driftsomlægning: Udsåning af blomstrende frøblanding, bestående af 28 forskellige enårige og flerårige arter. 

På de grønne ”øer” mellem motorvejen og Isterødvejen vil kommunen i efteråret 2021 udså Hørsholms frølanding bestående af 28 hjemmehørende blomstrende urtearter, dyrket lokalt i Nordsjælland. Blandingen giver mange blomster og urter, og dermed fødegrundlag og formeringsmuligheder for mange typer af insekter. Der er langt flere insekter tilknyttet hjemmehørende arter, vi er derfor rigtigt glade for denne frøblanding, der i endnu højere grad medvirker til lokal biodiversitet. 

For at undgå at bedet gror til i græs, vil kommunen fjerne al bevoksning efter afblomstring i efteråret. Bedene etableres i juli, og renholdes for græsopvækst frem til september, hvor der sås.

BLOMSTRENDE BEDE, KORSET

Arealstørrelse: ca. 5000 m2 

Tidligere flora, fauna og funktion: Alm græs, græs-vejrabat.

Nyt biodiversitetstiltag 2021: Udsåning af engblanding.

Driftsomlægning: Udsåning af blomstrende engblanding, bestående af mange forskellige arter.

På arealet kaldet ”korset” har kommunen foretaget udsåning af en blomstrende eng-frøblanding. Blandingen giver mange blomster og urter, og dermed fødegrundlag og formeringsmuligheder for mange typer af insekter, hvilket øger biodiversiteten. Korset var før udsåningen bestående af kortklippet græs, der ikke gav mange føde – eller formeringsmuligheder for insekter. 

FOLEHAVE OVERDREV

Arealstørrelse: ca. 10.000 m2 

Tidligere flora, fauna og funktion: Alm græs, plænegræs.

Nyt biodiversitetstiltag 2021: Udsåning af frøblanding.

Driftsomlægning: Udsåning af blomstrende engblanding, bestående af mange forskellige arter.

Folehave overdrev er ”gensået” med en engblanding bestående af mange blomster og urter, der giver fødegrundlag og formeringsmuligheder for mange typer af insekter, hvilket øger biodiversiteten.

Området har før været tilsået, men er efterfølgende groet til i uønsket græs, og grove urter. For at undgå at dette sker igen, vil kommunen fjerne al bevoksning efter afblomstring i efteråret, så området ikke gror til igen.   

BLOMSTRENDE BEDE, EWALDSHØJ

Arealstørrelse: ca. 5.000 m2 

Tidligere flora, fauna og funktion: Alm græs, plænegræs.

Nyt biodiversitetstiltag 2021: Udsåning af engblanding.

Driftsomlægning: Udsåning af blomstrende engblanding, bestående af mange forskellige arter.

På plænen mellem Strandvejen og Ewaldshøj har kommunen udsået en engblandingen bestående af mange blomster og urter, der giver fødegrundlag og formeringsmuligheder for mange typer af insekter, hvilket øger biodiversiteten.

Plænen var før udsåningen bestående af kortklippet græs, der ikke gav mange føde – eller formeringsmuligheder for insekter. 

HØSLÆT PÅ BOLBROENGEN OG I USSERØD ÅDAL

Arealstørrelse: hhv ca. 30.000 m2 og 20.000 m2 

Tidligere flora, fauna og funktion: Engvegetation. Områderne er flere steder tilgroet med grove urter, der ikke tillader en opblomstring af en mangfoldig plantesammensætning.

Nyt biodiversitetstiltag 2021: I Usserød Ådal og Bolbroengen har kommunen foretaget høslæt. Dette er gjort for at fjerne de grove urter og græsser der forhindrer at der kommer en mangfoldig plantevegetation, der tilgodeser flest mulige arter. Da områderne flere steder er våd og svært fremkommelig, har et specialbygget bæltekøretøj udført opgaven. Maskinen laver ikke dybe kørespor, og klarer derfor opgaven på den mest skånsomme og naturvenlige måde.

Driftsomlægning: Kommunen håber på at kunne lave mange flere høslæt i fremtiden, for at understøtte en udvikling, mod en mere mangfoldig plantesammensætning.

HØJMOSEN

Arealstørrelse: ca. 500 m2 

Tidligere flora, fauna og funktion: Græs-vejrabat.

Nyt biodiversitetstiltag 2021:Udsåning af Hørsholms frøblanding.

Driftsomlægning: Udsåning af blomstrende frøblanding, bestående af 28 forskellige enårige og flerårige arter. 

På i midterrabatterne på Højmosen vil kommunen i efteråret 2021 udså Hørsholms frølanding bestående af 28 hjemmehørende blomstrende urtearter, dyrket lokalt i Nordsjælland. Blandingen giver mange blomster og urter, og dermed fødegrundlag og formeringsmuligheder for mange typer af insekter. Der er langt flere insekter tilknyttet til hjemmehørende arter, vi er derfor rigtigt glade for denne frøblanding, der i endnu højere grad medvirker til lokal biodiversitet. 

For at undgå at bedet gror til i græs, vil kommunen fjerne alt bevoksningen efter afblomstring i efteråret.

Bedene etableres i juli, og renholdes for græsopvækst frem til september, hvor der sås.

Kontaktinformation
Center for By og Miljø
Team Vej & Park
Slotsmarken 13
2970 Hørsholm
bom-post@horsholm.dk
tlf. 4849 0000

Lea Holstein Knudsen
Projektleder
48492051
leak@horsholm.dk

Vild have
Vær med til at gøre Hørsholms natur vild og bæredygtig!

Del viden og erfaringer her

Mere materiale
B.la. gode råd til din have, vejledning til Hørsholms frøblanding, og meget mere.
https://www.horsholm.dk/borger/veje-og-groenne-omraader/biodiversitet-i-hoersholm

Map loading, please wait ...

“Vores mål er at øge naturkvaliteten i by og land, at øge naturforståelsen samtidig med at vi omstiller til en mere naturvenlig drift”

Artsliste for Hørsholms frøblanding: Hvid okseøje, Blåhat, Kællingetand, Alm. Røllike, Klinte, Farve-Gåseurt, Blåklokke, Nældebladet klokke, Kornblomst, Alm. Knopurt, Cikorie, Slangehoved, Knoldet mjødurt, Gul snerre, Prikbladet perikon, Tjærenellike, Trævlekrone, Skovforglemmigej, Merian, Kornvalmue, Dunet vejbred, Hulkravet kodriver, Alm. Brunelle, Nikkende limurt, Dagpragtstjerne, Moskus katost, Rundbælg, Blæresmælde