EN HAVE SÅ VILD SOM RICHARD WINTHERS KUNST OG SKÆG

I Vindeby på Lolland ligger et ganske særligt hus. Det tilhørte i en årrække kunstneren Richard Winther, som indendørs har gjort det tidligere alderdomshjem til et vildtvoksende kunstværk i sig selv. 

Legende, fabulerende og sprudlende værker galloperer over væggene, og Richard Winther selv var kendt som landsbyens original med sit frodige skæg og sine påhit. Men han var også højt respekteret og en af Danmarks mest betydningsfulde kunstnere i tiden efter Anden Verdenskrig.

Og de sidste meter frem til huset er lige så vilde som kunstnerens værker. Foreningen bag huset, der i dag fungerer som museum, har givet naturen mulighed for at brede sig, fordi det er helt i Richard Winthers ånd – og fordi foreningen har rigeligt at gøre med at passe selve huset, siger foreningens bestyrelsesformand, Birthe Hvarre.

“Richard Winther levede meget nøjsomt. Han var internationalt kendt for sin kunst, og han var professor på Kunstakademiet, men på et tidspunkt fik han nok. Han syntes, at kunsten var blevet for kommerciel og var ikke interesseret i at se sine værker solgt dyrt på store kunstauktioner, bare fordi hans signatur var en god investering. Så købte han stedet her og trak sig tilbage og blev glemt. Det gav ham plads til et eksperimentere og lege og studere myter og mytologi,” fortæller Birthe Hvarre.

I praksis arbejder foreningen Richard Winthers Hus med Vild med Vilje ved i det daglige at ‘lade tingene være i fred’.

“Jeg gør det samme i vores private have, som er 9.000 kvadratmeter. Miljø og forurening og natur har været en livslang interesse for mig, og derfor har det ikke været svært også at overføre principperne til Richard Winthers Hus, hvor det samtidig ville være en kæmpe pasningsopgave, hvis det skulle være en klassisk prydhave. Men man kunne godt forestlle sig lidt mindre brombærkrat, og vi overvejer også insekthoteller,” siger Birthe Hvarre.

Når gæsterne kommer til Richard Winthers Hus, får de altid en rundvisning med en forklaring på, hvorfor huset ser ud, som det gør, selv om der også er sat skilte op om, at haven ser ud, som den gør, med vilje.

“I den fortælling hører haven også til. Gæsterne overlades ikke til sig selv, så de får at vide, hvad vi arbejder med og hvorfor. Det er en del af formidlingen.”