3B ER VILD MED VILJE

I samarbejde med KAB har Boligforeningen 3B valgt at indgå partnerskab med Vild Med Vilje. 3B håber på, at det i fremtiden vil betyde, at både biodiversiteten og fællesskabet i boligafdelingerne vil blomstre endnu mere. 

En del af det vilde fællesskab

Boligforeningen 3B administrerer 12.000 boliger i Københavnsområdet og drifter store udearealer, med gode muligheder for at omlægge arealerne til miljøer, som er inviterende for insekter. Derfor har Boligforeningen 3B valgt at være medlem af foreningen Vild med Vilje, der giver de enkelte boligafdelinger rundt om i Københavnsområdet mulighed for at tilmelde sig projektet. Boligforeningen spreder budskabet om naturhensyn til alle afdelingsbestyrelserne og håber at flest mulige afdelinger vil være med i det vilde fællesskab.

I 3B er der plads til alle

3B er en boligorganisation, der sætter bæredygtighed på dagsordenen med mål om investering i bæredygtige løsninger, som kan komme alle beboere til gode. Derfor er målet også at nye områder med en mangfoldig natur kan skabe glæde og nysgerrighed hos beboerne i afdelingerne. Ved at sprede Vild Med Viljes budskab til de enkelte afdelinger, kan beboerne få kendskab til naturen og følge med i både plante- og dyreliv året rundt. De biodiversitetsfremmende projekter skal både gavne naturen og medvirke til afslappende rekreative udemiljøer, hvor beboerne kan mødes og dermed støtte fællesskabet i den enkelte afdeling. 

3B er en mangfoldig boligforening med plads til alle – mennesker, insekter, sangfugle og spirende blomster. Derfor er 3B Vild Med Vilje.

Kontaktinformation:

Boligforeningen 3B v/KAB
Vester Voldgade 17
1552 Kbh. V

Vilhelm Klem Ernsted
Mail: vke@kab-bolig.dk
Tlf.: +45 33 63 11 56